Smagens Time

- forbudt for voksne


Giv dit barn en madoplevelse for livet, når nær ved 100 restauranter landet over i et par timer reserverer alle siddepladser til børn og unge. Forældrene sendes uden for døren!

Smagens Time er blevet afholdt siden 2011. Dengang var datoen 15. november, og arrangementet blev skudt af sted med et brag. 67 restauranter åbnede dørene det første år, og mere end 2.700 børn satte tænderne i en velkreeret tre-retters menu. Siden er både antallet af restauranter og børn vokset år for år, og i 2014 deltog 89 restauranter, der tilsammen mættede mere end 3.800 børn.

Menuerne varierer år efter år og har blandt andet bestået af muslinger, kalveskank, ost og dessert, så ungernes madmod er for alvor blevet sat på prøve. Langt de fleste tager dog udfordringen op, og flere forældre har efter Smagens Time rapporteret om børn, der var høje på mad.

Melting Pot: Smagens Time

Det gode formål
Takket være de deltagende restauranter og børn kan vi hvert år sende et flot overskud videre til fonden Melting Pots velgørende projekter – et overskud, som er med til at give socialt udsatte børn og unge i Bolivia muligheden for en bedre fremtid.
Melting Pot: Smagens Time

Restauranterne der stiller deres lokaler, tid, talent og personale til rådighed for at give børnene en madoplevelse udover det sædvanlige er spredt ud over hele Danmark fra Brøndums Hotel i Skagen til Schackenborg Slotskro i Sønderjylland og Kong Hans i København.


Smagens Time ambassadører
Bag Smagens Time står en række ambassadører, som er med til at udbrede det gode budskab ved at gøre børn og voksne opmærksomme på arrangementet. I øjeblikket består ambassadør-korpset af:

Erwin Lauterbach, Lumskebugten
Christian Bind, Restaurant Bind
Louise Walter Hansen, Restaurant Amass
René Mammen, Restaurant Substans
Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall
Christian Bitz, foredragsholder og ernæringsekspert
Marie Holm, madskribent
Katrine Klinken, kok, kogebogsforfatter og repræsentant for slow food
Jacob Riising, tv-vært og amatørkok

Smagens Time arrangeres af Claus Meyers fond Melting Pot og Meyers Madhus, og overskuddet fra arrangementet går til fondens
arbejde med at hjælpe udsatte unge gennem madprojekter i blandt
andet Bolivia og Brownsville, New York.


Det sagde forældrene:


"Hej med jer! Hermed en hilsen fra en mor til 2 glade og kulturberigede børn i madoplevelsens hellige navn. Christine på 9 og Mathilde på 7 havde sammen med deres kusine på 5 år en fantastisk oplevelse på Spuntino i går. God mad, god stemning og søde tjenere. De glæder sig allerede til næste års arrangement :-) Forsat god dag til jer og med stor efterårshilsen."
Helle

"Min søn om Smagens Time, da arrangementet var slut: Mor jeg ville ønske, at man bare kunne spole tiden tilbage."
Lene

"Havde 2 piger på restaurant, og det var en stor succes. Spændende menu og velsmagende mad, som de nød med stor velbehag. De var propmætte, og så var servicen helt i top. Stor tak til både restaurant, personale og arrangør. Glæder os allerede til næste år."
Elena

Det sagde restauratørerne:


"90 glade unger, der uden mor og far nysgerrigt smager på det hele og endda spørger om opskrifter, som jeg mailer ud senere i dag. Internt har vores elever også fået en på opleveren. De har været med til at sætte menuen, dvs. at de valgte nogle af deres favoritråvarer. Derfor endte ungerne i går med at smage på bl.a. gulerodssauce og fritterede jordskokker."
Bedste hilsner Vibeke, Esrum Kloster og Møllegård

"Vi havde en fin aften i den lille restaurant, hvor vi både leflede og udfordrede børnenes smagsløg. Courgette tzatziki og de syltede pærer med chokolademousse røg bedst ned, den cremede spelt til okse og græskarbollerne var det lidt sværere med. Men det ubetingede største hit hos børnene er at det er forbudt for voksne."
Louise, Køster og CO.

"Jeg vil bare endnu engang takke for et fantastisk projekt, der osede af god stemning. Vores små gæster havde en intens oplevelse, og mine medarbejdere og jeg gik smilende hjem den aften. Der var flere hilsner fra bordene, som tjenerne skulle viderebringe til kokkene: Vil du være venlig at hilse kokken og sige, at det smager udmærket?"
Peer, Pipers Hus

Smagens Time 2016

– tak for mad!


Tusind tak til alle de 87 restauranter som var med til at give de lidt over 4000 børn og unge en madoplevelse for livet, da Smagens Time blev afholdt i hele landet onsdag den 12. oktober 2016.

Restauratører og tjenere gjorde deres ypperste for at give de unge gæster en unik oplevelse, og det er deres indsats, der gør, at vi i år kunne afholde Smagens Time for sjette år i træk. TAK!

Også en kæmpe tak til Smagens Time samarbejdspartnerne Acqua Panna/San Pellegrino samt AB Catering og BC Catering. Og selvfølgelig en stor tak til alle de madglade, madmodige unger, som dukkede op til Smagens Time! Datoen for Smagens Time 2017 vil blive offentliggjort her på siden i begyndelsen af 2017.


De unge smagsløg blev udfordret over det ganske land på følgende restauranter

Restaurant Klassisk 65 | Restaurant Llama | Nimb Brasserie | Meyers Spisehus | Sølyst - Den Kongelige Skydebane | Salt | Almanak | Scarpetta | Nyborg Slot Pop Up Restaurant | Brøndums Hotel | Fru Nimb | Italy (Søborg) | Søgaards Bryghus | Restaurant 8tallet | Italy (Amager) | Restaurant Marv & Ben | Pipers Hus | Restaurant Cofoco | Lumskebugten | Meyers Madhus | Cock`s & Cows | Restaurant Rudolf Mathis | Tyrstrup Kro | Traktørstedet Ludvigslyst | Pastis Fishmarket | Klassisk Fisk | Musikkens Spisehus | Gustavs Bistro | Hotel Frederiksminde | Dragsholm Slot, Slotskøkkenet | Rønnede Kro | Hotel Saxkjøbing | Mortens Kro | Bistro 59 | La Buca | Raadhuskroen | Manfreds | Støvlet Katrines Hus | Nabo | Rødvig Kro & Badehotel | Mirabelle | Restaurant Madam Sprunck | Restaurant Mmoks | Restaurant Brdr. Price | Restaurant Radio | Restaurant 56° | Restaurant Pasfall | Mielcke & hurtigkarl | Restaurant Skovshoveds Hotel | Esrum Kloster & Møllegård | Meyers Deli Gl. Kongevej | Chicks by chicks | Restaurant Substans | Bistroteket | Restaurant Strandpavillonen, Hjerting Badehotel | Madtapperiet | Restaurant Værksted 1751 | Malling Kro | Bryghuset Vendia | Biotrattoria Ché Fè | Stammershalle Badehotel | Restaurant Seafood | Westergaaards Hotel | Rabarbergaarden | Brøggeriet | Restaurant Pondus | Restaurant Gastromé | Fladbro kro | Restaurant Vinkælderen | Stenbjerg Kro | Restaurant Søren K | Restaurant L`estragon | Mother | Restaurant Ofelia | Restaurant Zorba | Restaurant Nelson | Studio | Restaurant Bind | Restaurant ET | Oluf Bagers Gård | Restaurant Herregårdskælderen | Restaurant Under Lindetræet | Schackenborg Slotskro | Restaurant Kokkeriet | Benniksgaard Hotel | Mogador | Restaurant Flamez

Smagens Time 2014

– tak for i år!


Flere end 3.800 glade og mætte børn siger tak for dejlig mad til restauranterne, som deltog i Smagens Time den 7. oktober 2014. På 89 restauranter i alle hjørner af landet, fra Bornholm til Skagen, arbejdede de mest overskudsagtige kokke, tjenere og restauratører i tirsdags for at give de unge restaurantgæster en madoplevelse for livet!

Menuen var lavet på sæsonens råvarer og bestod blandt andet af græskar, oksekød og pære. Med de tre råvarer som hovedingredienser havde restauranterne frie hænder til at kreere en tre-retters menu.

Er du restauratør, og vil du deltage i Smagens Time 2015? Så skriv til smagenstime@meyersmad.dk

Smagens Time ambassadører, 2014
Erwin Lauterbach, Lumskebugten
Christian Bind, Restaurant Bind
Louise Walter Hansen, Sticks'n'Sushi
René Mammen, restaurant Substans
Thomas Pasfall, Restaurant Pasfall
Christian Bitz, foredragsholder og ernæringsekspert
Marie Holm, madskribent Katrine Klinken, kok, kogebogsforfatter og repræsentant for slow food
Jacob Riising, tv-vært og amatørkok

Tak til:
Alle der købte en billet + alle restauranterne og deres ansatte, der stillede tid, talent og lokaler til rådighed: Tyrstrup Kro, Restaurant Bind, Brøggeriet, Hotel Baltic – Restaurant Meier, Restaurant Herregårdskælderen, Hjerting Badehotel – Restaurant Strandpavillonen, Chhat Food & Wine, Schackenborg Slotskro, Ristorante Ravello, Restaurant Støberiet, Stenbjerg Kro, Klassisk Fisk, Klassisk 65, Restaurant ET, Restaurant Gastromé, Restaurant Substans, Restaurant L’estragon, MØF Restaurant & Madbar, Restaurant Det Gamle Mejeri, Restaurant Mellem Jyder, Traktørstedet Ludvigslyst, Fladbro Kro, Mortens Kro, Bistro 59, Søgaards Bryghus, Nørlunds Gæstebud, Bryghuset Vendia, Brøndums Hotel, Østerild Kro, Restaurant Under Lindetræet, Restaurant Pasfall, Rudolf Mathis, Mørkenborg Kro, Gl. Brydegaard, Pop Up Restaurant på Nyborg Slot, Madam Sprunck, Restaurant Skotterup, KØSTER & CO, Helenekilde Badehotel, Esrum Kloster & Møllegård, Pipers Hus, Støvlet Katrines Hus, Dragsholm Slot – Restaurant Slotskøkkenet, Hårlev Kro, Rødvig Kro & Badehotel, Raadhuskroen, Hotel Frederiksminde, Restaurant Babette, La Comida, Hotel Saxkjøbing, Gorm's i Nyhavn, Verandah, Almanak, Llama, Pastis Fishmarket, ATELIER SEPTEMBER, Gorm's i Magstræde, Marv & Ben, Søren K, SALT Restaurant, Lumskebugten, Vespa, Kokkeriet, Tire Bouchon, L’Éducation Nationale, Cortona, Les Trois Cochons, Spuntino, Restaurant namnam, Restaurant Radio, Restaurant Cofoco, Mother, Restaurant Mêlée, Meyers Deli Gl. Kongevej, Meyers Deli Godthåbsvej, Gustavs Bistro, Nr.18, Scarpetta Rantzausgade, Meyers Madhus, Manfreds, Rambla Bar & Grill, Scarpetta Islands Brygge, Ingolfs Kaffebar, Spisestedet ØST – Den Blå Planet, Meyers Spisehus i Lyngby, SØLYST – den kongelige skydebane, Christianshøjkroen, Bloom in the Park (Malmø), Pop Up på Lakridsfabrikken hos Johan Bülow.

Overskuddet fra Smagens Time går ubeskåret til fonden Melting Pots indsats for at give socialt udsatte børn og unge i Bolivia en uddannelse indenfor madbranchen. Projektet realiseres i samarbejde med IBIS.

Smagens Time 2013

- børn, forældre og restauratører:


"Er lige kommet hjem med en glad dreng, som har hygget sig med 5 andre fra hans klasse på L'Education Nationale."
Vh. Lotte

"Har lige fået en 7-årig datter hjem, der har været på Granberg i indre København sammen med to veninder, der siger, at det var smadder hyggeligt."
Kh. Jette

"Er lige kommet hjem med to 7-årige, som har hygget sig gevaldigt på Davids Bistro. Super fantastisk personale."
Vh. Dorthe

"Fantastik oplevelse for mine 3 døtre på Kongens Hus."
Kh. Addie

"Da vi nærmede os Tony’s, var der et mylder af mennesker. Vi løb ind i restauranten og fik et bord tæt på køkkenet til os alle 9. Maden var så lækker, især vores hovedret, som var det møreste svinekød, jeg nogensinde har fået, en svampesovs og stegt pastinak. Da vi ventede på desserten, fik vi lov til at se køkkenet. Der stod 40 desserter klar til at blive spist. Det var en æblegrød med vanillecreme og makroner. Vi havde den hyggeligste aften med søskende og venner – og det var forbudt for voksne."
Vh. Petrea, 13 år

"Det er gået rigtig godt i dag: 48 glade børn gik herfra med nye madoplevelser. 9 af børnene har været her alle årene ;-)."
Vh. Mette Enevoldsen, Raadhuskroen

"Så løb Smagens Time igennem restauranten i går, og hold da op, hvor var det sjovt! 30 madmodige unger havde en fest! Vi fik også introduceret dem til Bolivia og projektet med Gustu, snakket om æblesorter, og om hvordan jordskokker ser ud, og at de som rå smager lidt af friske hasselnødder. Det var så fint."
Vh. Louise, Køster & Co.

Smagens Time 2012

- et forrygende år


Flere end 3.500 glade, mætte børn siger tak for dejlig mad! Der var adgang forbudt for voksne, da de mest overskudsagtige kokke, tjenere og restauratører i Danmark og Sverige en tirsdag i oktober 2012 arbejdede sammen om at give de yngste restaurantgæster en madoplevelse for livet. Med hjælp fra de 85 restauranter og Melting Pots sponsorer kan et flot overskud fra Smagens Time nu sendes videre til arbejdet med at skabe maduddannelse for unge i Sydamerikas fattigste land, Bolivia.

Se billeder fra Smagens Time 2012 på Facebook.

Smagens Time 2011

- tak for mad!


15. november 2011 fik mere end 2.700 børn en madoplevelse for livet, da 67 restauranter over hele landet reserverede alle siddepladser til de unge poder – og sendte forældrene uden for døren.

Det var første gang Melting Pot arrangerede Smagens Time, hvor nogle af landets bedste kokke lagde sig i selen for at kreere en sund og velsmagende 3-retters menu, der kunne stimulere børnenes nysgerrighed over for mad.

De deltagende restauranter var spredt over hele landet: Fra Brøndums Hotel i Skagen til Jantzens Fristelser i Nexø og Kong Hans i København, og alle steder kostede det bare 100 kroner at deltage. Overskuddet fra arrangementet gik ubeskåret til etablering af en madskole for fattige, unge indianere i Bolivias hovedstad, La Paz.

Menuen bestod af muslinger, kalveskank og ost, så ungernes madmod blev sat på lidt af en prøve, flere af stederne blev børnene også forkælet med en ekstra dessert af den søde slags, til stor begejstring Langt de fleste tog dog udfordringen op, og flere forældre har efterfølgende rapporteret om børn, der var høje på mad.

Takket være de deltagende restauranter og deres ansatte,der stillede tid, talent og lokaler til rådighed, og en række gavmilde sponsorer, kunne Smagens Time sende et flot overskud videre til madskolen i Bolivia.

Kontakt


Er du restauratør, og vil du deltage i Smagens Time 2017? Så skriv venligst til smagenstime@meltingpotfoundation.org

Kontakt os venligst, hvis du vil vide mere om vores arbejde:

Melting Pot Foundation
Magnus Søgaard
Email ms@meltingpotfoundation.org